Vidcomhome.dk anvender cookies

Denne hjemmeside sætter cookies for at opnå en funktionel side og for at huske dine foretrukne indstillinger. Ved hjælp af cookies laver vi statistikker og analyserer besøg på vores side så vi sikrer, at siden hele tiden forbedres, og at vores markedsføring bliver relevant for dig. Hvis du giver dit samtykke, så tillader du, at vi sætter cookies (enten i form af egne cookies og/eller fra tredjeparter), og at vi behandler de personoplysninger, som indsamles via de cookies. Du kan læse mere om cookies i vores cookiepolitik, hvor du også altid har mulighed for at trække dit samtykke tilbage.

Herunder kan du vælge cookies til eller fra. Navnet på de forskellige typer af cookies fortæller, hvilket formål de tjener.
Fyldte æg der ligner påskekyllinger

Fyldte æg der ligner påskekyllinger

Fyldte æg med peberfrugt-næb og karse-øjne

Det er altid lækkert at kræse lidt om sine gæster, og gøre noget ekstra ud af "det", og det gælder ikke mindst til påske! 

Prøv f.eks. denne super lækre opskrift på fyldte æg der ligner påskekyllinger, med peberfrugt-næb og karse-øjne. 
Tip: prøv også vores Kreazy Eggs folie - det er klart den hurtigste måde at dekorere påskebordet på.

Ingredienser til 24 fyldte æg:
  • 12 æg
  • 1 dl. Mayonnaise (muligvis mere)
  • 0,5 dl. Creme fraiche (muligvis mere)
  • 1 tsk. Karry (med top hvis du syntes)
  • 0,5 tsk. Salt 
  • Lidt Peber
  • Evt. lidt finthakket purløg (kan undlades) 
  • 0,5 rød peberfrugt
  • 48 toppe karse (Med en "top" menes der et stykke hvor der hænger 3 "blade" sammen, så det ligner kyllingen kniber øjnene sammen)   

Andet:
Party Cutter (39,95)
Frysepose eller sprøjtepose

Fremgangsmåde:
  • Kog de 12 æg til de er hårdkogte (ca. 9 minutter - men det kommer an på størrelsen)
  • Køl æggene ned ved at hælde koldt vand på af flere omgange og pil herefter alle æggene.
  • Halver nu forsigtig alle æggene i Party Cutter så du få 2 halve æg med takker. 
  • Fjern forsigtigt blommen med en teske og læg alle blommerne op i en skål.
  • Skær evt. et lille stykke af "bunden" på alle de 24 æggehvide-dele, så de kan stå op. 
  • Bland æggeblommerne med mayonnaise, creme fraiche, karry, salt, peber, og evt. purløg og rør det sammen til en ensartet masse. Der skal muligvis mere mayonnaise eller creme fraiche i, det kommer an på hvor store æggene er (det skal have en konsistens så det kan sprøjtes ud af en frostpose, men stadig kan stå selv). 
  • Kom æggeblomme-blandeningen i en fryse- eller sprøjtepose og fyld nu de takkede æggehvider, så det ligner et lille kyllingehovede. 
  • Skær nogen små trekanter af peberfrugten som næb, og brug karsen som øjne der kniber sig sammen.
God fornøjelse! 

Tag os meget gerne på instagram eller Facebook, hvis du springer ud i det og laver dem selv - Vi vil elske at følge med!